Frivillige Hjælpere bringer livsnødvendig hjælp til oversvømmet italiensk region
- Oversvømmelsen i Emilia-Romagna-regionen i maj er blevet beskrevet som Italiens værste oversvømmelse i over 100 år.
- Siden årets begyndelse har VM’er hjulpet mere end 340 000 mennesker over hele verden.
I midten af maj i år skyllede voldsomme mængder regn ned over Italiens nordlige Emilia-Romagna-region og udløste oversvømmelser og jordskred. Ifølge meteorologerne faldt der ca. 50cm regn i løbet af 15 dage – mere end halvdelen af den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde i regionen. Efter måneder med alvorlig tørke var det anden gang på få uger at Emilia-Romagna blev ramt af vådt vejr, og den stærkt udtørrede jord kunne simpelthen ikke absorbere den store mængde vand mens floderne løb over eller brød gennem deres bredder. Oversvømmelser ramte yderligere 43 byer og gjorde mere end 36 000 mennesker hjemløse og forårsagede mange dødsfald. Mange var afskåret fra omverden i deres hjem og havde brug for mad, vand og andre forsyninger. Ud over oversvømmelsen bidrog mere end 400 jordskred til at 500 veje blev spærret. Hele kvarterer lå under vand, hjem, fabrikker og butikker var ubeboelige, og tusindvis af hektar frugtbar landbrugsjord blev ødelagt hvilket ramte mindst 5 000 bondegårde.
Frivillige Hjælpere (VM’er) blev straks sendt ud og gav hjælp på den lange vej til genopretning. VM’er blev aktiveret fra de nærmeste Scientology missioner i Cesena, Modena, Ravenna og Senigallia samt fra Padova Org.
I direkte samarbejde med Beredskabsstyrelsen, den statslige enhed der håndterer katastrofeberedskab, påtog VM’erne sig opgaver som de blev anvist, i de hårdt ramte områder i Cesena, Forli og Ravenna. Iført deres karakteristiske gule VM-jakker og T-shirts ryddede hold af Frivillige Hjælpere mudder fra veje og bygninger. De hjalp også med at fjerne tonsvis af murbrokker og vandskadede genstande der blev fjernet fra bygninger og lå langs gaderne, og hjalp med at uddele måltider til fortrængte familier.
I byen Cesena fjernede VM’erne skrald, mudder og møbler fra hjem, skoler og butikker og læssede dem på lastbiler som de kørte til lossepladser. Ved hjælp af en lille Bobcat-bulldozer fjernede de mudder fra gaderne, så bilerne kunne komme forbi.
I byen Forli bad medlemmer for katastrofeberedskabet VM’erne om at hjælpe med at tømme adskillige hjem der var oversvømmet af vand og slam. Et stort hold af VM’er hjalp også med at fjerne mudder fra gaderne. Efter anmodning fra en politiinspektør i Forli koordinerede VM’erne med afdelingen for katastrofeberedskab at få en slamsuger til at hjælpe dem med at rydde op i et lejlighedskompleks der var kraftigt oversvømmet af mudder og vand.
På tværs af de områder der blev ramt af oversvømmelsen, deltog mere end 130 VM’er i katastrofenødhjælpsaktiviteter og arbejdede frivilligt i omkring 3 500 timer for at hjælpe de skadelidte.
Overalt hvor VM’erne kom, takkede lokale beboere, embedsmænd og medier dem for deres ubetingede hjælp. Inspireret af VM’ernes vilje til at hjælpe og deres motto, “Der Kan Gøres Noget Ved Det”, sluttede nogle lokale sig til deres indsats og ønskede at hjælpe til.
Katastrofen i Emilia-Romagna er en af de mange som VM’er har hjulpet med i de seneste måneder. Indtil videre har omkring 3 500 Frivillige Hjælpere i år hjulpet mere end 110 000 mennesker verden over som var direkte berørt af katastrofer, og mere end 340 000 mennesker i alt. Takket være IAS-medlemmernes støtte vil deres arbejde fortsat gøre en betydningsfuld forskel, når som helst – hvor som helst.
Hvis du eller nogen du kender, gerne vil hjælpe på katastrofeområder, kan du kontakte VM Unit International på:
E-mail: disasterresponse@volunteerministers.org
Telefon: +1 (323) 960-1949